Hvad skal vi gøre?
Hvor bliver kærligheden af?
Hvorfor er vi nu her igen?
Hvorfor havner vi altid i de samme mønstre og skænderier og roller overfor hinanden, når vi nu elsker hinanden?
Og gør vi det? - elsker vi hinanden stadigvæk?
At gå i parterapi kan ikke få jer til at elske hinanden igen, hvis den sidste glød i bålet allerede er slukket.
Men parterapi kan hjælpe jer med at afklare, om der stadig er kærlighed i jeres forhold, om I stadig vil hinanden – ikke for trygheden, ikke for børnene, men fordi I vil have den anden, som den anden er.
Og hvis der er kærlighed og gløder tilbage i bålet, kan jeg hjælpe jer til at kommunikere med hinanden på en anden måde, så I ikke havner i de samme mønstre.
For to som elsker hinanden | Og to som elsker hinanden | |
Viggo Stuckenberg |
Somme tider sker det i et parforhold, at al den glæde og nærhed og sexualitet, der tidligere var i forholdet, forsvinder - uden at nogen af parterne kan sige, hvad det var, der egentlig skete. Gnisten er bare væk. Ofte er det synlige symptom et manglende eller utilfredstillende sexliv for begge - eller een af parterne. Det er ofte på dette stadie, at par henvender sig for at få terapi.
Men der er oftest symptomer langt før, der er gået hårdknude i sexlivet.
Min erfaring er, at det første der ofte ryger over bord i hverdagens trummerum, er den manglende påskønnelse af den anden.
Det udmønter sig i at de "små ømhedstegn" forsvinder, dem som man slet ikke kunne lade være med at at udvise, da man var nyforelsket: I kys og holden om hinanden, i kærtegn eller et hurtigt strejf, når man går forbi hinanden, i morgenkys og komme-hjem-fra arbejde-kram, holde i hånden, i at pjatte og grine sammen, eller at have gjort sig umage med at overraske den anden med et eller andet.
I stedet bliver der måske mere og mere tavshed - eller hyppige skænderier - ofte om bagateller. Begge er sårede og dybt ulykkelige, men ved ikke, hvad der skal til for at ændre det. Og begge er tilbøjelige til at placere skylden hos den anden. Det er lige præcis det der skal ændres, for at der igen kan komme liv og frisk luft til forholdet.
Problemer i parforholdet kan være dramatiske. Der kan være utroskab, jalousi og skænderier, men det kan også være ovre i den anden grøft, hvor tavshed, kulde, kedsomhed eller ligegyldighed præger forholdet. Min erfaring er, at disse problemer ofte bare er et symptom på, at noget andet – mere grundlæggende er galt. Nemlig at oplevelsen af, at den anden ”er der for mig”, er væk, følelsen af at ”vi to hører sammen”, at være helt tryg i relationen, er forsvundet.
De følgende afsnit beskriver to specifikke dramatiske problemer der kan være i et forhold – jalousi der er ubegrundet- dvs der har ikke været utroskab, og jalousi, hvor der vitterlig er utroskab.
Der kan være mange andre problemer i et parforhold. Rigtig mange mennesker har problemer med jalousi, som jo netop viser sig, når man indgår i et forhold. Jalousien er altfortærende - for begge parter, og ofte kan den frygtede utroskab blive til en selvopfyldende profeti, fordi den part der er udsat for jalousien er ved at blive kvalt i forholdet. Eller oplever at samlivet er som at gå på et minefelt. Ikke så ofte kan den, der er udsat for jalousien også være bange for sin partner, fordi jalousi oftest viser sig som aggression. Desværre kan den frygt i nogle tilfælde være særdeles velbegrundet.
Jalousien kan drive forholdet ind i en nedadgående destruktiv spiral. Bl.a. fordi den der er udsat for jalousien somme tider kan begynde at stikke nødløgne ud omkring sin færden, for ikke at tænde et nyt anfald af jalousi og raseri af. En løgn som den jaloux opdager, som bekræfter ham/hende i, at den anden ikke er til at stole på.
Den, der er jaloux kan dominere forholdet totalt, men han/hun lider i virkeligheden ligeså meget. Bagved aggressionen ligger dyb angst, angst for at blive forladt, angst for at blive ydmyget, angst for at turde tro på den anden - og så opdage at man har været holdt for nar, angst for ikke at være god nok. Den jaloux sammenligner sig ofte med andre.
Jalousi og mistænksomhed er ofte et forsøg på at have kontrol over situationen - så at sige at komme utroskaben i forkøbet. Kontrol i den forstand at den jaloux forsøger at forberede sig på den værst tænkelige situation - at være bedraget. Fordi det værst tænkelige er at have givet sig hen i tillid til den anden - og så opdage at være blive bedraget!!
Jalousi handler således egentlig ikke så meget om kærlighed, men mere om forsøg på kontrol, mindreværd, manglende følelse af at være elsket, mangel på tillid til sig selv som et værdifuldt, unikt menneske og manglende tillid til omverdenen.
Jalousi kan jo også være særdeles velbegrundet i et forhold, hvor den ene rent faktisk er utro, har løjet – måske i lang tid – og benægtet ved partnerens mistanke. Når utroskaben så afsløres, synker fundamentet for forholdet i knæ for begge, men naturligvis især for den bedragede. Den virkelighed hun/han troede at leve i, har været en hel anden. Der er ubeskriveligt stærke følelser til stede som hele tiden kan afløse hinanden. Hos den bedragede: rasende jalousi og vrede, stor ulykkelighed, sårethed, angst og kontrollerende adfærd. Hos den der er utro: oftest stor skyld og angst for at miste sin familie.
I en parterapi.
Hvordan møde dette par i parterapi: Møde de stærke følelser hos især den bedragede, men også hos den utro. Hvor er de henne med hinanden efter afsløringen? Er de i stand til at fortsætte med hinanden og hvad kræver det? Kan hun/han tilgive og genvinde tilliden, og hvad skal der til.
Det er naturligvis forskelligt i forhold til hvilken problematik I kommer med. Men parterapi er generelt baseret på kommunikation, forståelse og kontakt. Det jeg kan hjælpe jer med i parterapien, kan f.eks. være at snakke bedre sammen og lytte til hinanden - at håndtere skænderier, lukkethed og besværlige følelser med et bedre udfald. - Og jeg kan hjælpe jer med at finde frem til det, der skaber vanskeligheder og negative mønstre, så der kan blive plads til det, der giver glæde og nærvær og påskønnelse af den anden.
Det primære fokus i parterapien er derfor at identificere parrets mønster, den ”dans” som parret danser og som fjerner og ødelægger den fundamentale tryghed mellem parterne. Jeg arbejder med det tilknytningsmæssige behov, der er for jer begge nedenunder det destruktive mønster og gennem terapien støtter jer i at ændre på jeres samspil, så jeres forhold (igen) bliver til en tryg og sikker havn, der er præget af en tryg tilknytning mellem jer, som udmøntes i samhørighed, intimitet og kærlighed.
Parterapien foregår i dialog og samarbejde mellem jer som par og mig. I terapien har jeg fokus på at skabe et trygt rum for jer med henblik på at afdække de negative mønstre, som er med til at skabe konflikter eller afstand i jeres forhold. Min rolle er altså at guide jer gennem denne proces, så i kommer dybere ind i de grundliggende længsler og problemer, der ligger bag disse mønstre. Når dette er på plads, starter arbejdet med at skabe nye og mere positive mønstre i jeres forhold.
Min måde at arbejde i parterapien er inspireret af EFT- parterapien (Emotionsfokuseret Parterapi). Jeg har gennemført det første modul i EFT-uddannelsen, det såkaldte Externship - et 4 dages intensivt kursus i Emotionsfokuseret Parterapi (EFT). EFT er en evidensbaseret parterapiform, der grundlæggende bygger på tilknytningsteorien. Det vil sige, at vi også som voksne mennesker har et eksistentielt behov for at indgå i trygge relationer.
EFT er funderet i klart formulerede koncepter omkring voksen kærlig og problemer i parforhold. Disse koncepter er underbygget af empirisk forskning omkring tilknytning mellem voksne og kriser i parforhold.
EFT har gennem mere end 20 år været underlagt nøje empiriske undersøgelser, og er godkendt af American Psychological Association (APA) som empirisk understøttet metode til parterapi.
EFT er blevet afprøvet med par med mange forskellige former for problemstillinger.
Judith Warny - Certificeret Psykoterapeut | warny.dk | judith@warny.dk | Mobil: 2894 8087 | CVR: 27365671