Hvad er gestaltterapi?

"Lose your head and come to your senses".

Sådan sagde stifteren af gestaltterapien Fritz Pearls. Det, der menes er, at det er vores krop og vores følelser, vi i virkeligheden kan stole på. Vi er vant til at definere hovedet som det "fornuftige" - stedet hvorfra vores indre vejledning skal udspringe. Gestaltterapien siger altså det modsatte: Vores sande guideline ligger i vores følelser, og følelserne sidder i kroppen - og kroppen lyver aldrig.

I gestaltterapien handler det derfor ikke så meget om årsagssammenhænge, altså om at spørge "hvorfor". Det handler mere om "hvordan". Det handler om at finde autentiske følelser og behov frem igen - og stole på dem.

Udgangspunktet er altid nutiden - hvordan er dit liv lige nu? Ikke at fortiden ikke også er vigtig, og at der ikke også arbejdes med den. Men uanset hvad vores fortid har været, så kan den jo ikke laves om!

Men vi kan vælge at se den i øjnene og acceptere den, at forholde os anderledes til den nu, vi kan vælge at holde op med at lade den bestemme over vores liv lige nu. Vi kan, som træet, vælge at vokse videre med de ar og mærker, ortiden nu engang har efterladt i os.

Ikke at vælge er også at vælge

Netop dette: - at vi vælger vores liv - og dermed har ansvaret for det - er et andet særkende for gestaltterapiens grundholdning. Der er selvfølgelig forhold, vi ikke er ansvarlige for, ting som andre eller samfundet har gjort mod os. Men vi er dybest set ansvarlige for, hvordan vi vælger at lade fortiden bestemme over os, og hvordan vi vælger at reagere på de stød, livet giver os.

Hvis vi ikke havde et valg, var vi jo en blot en programmerbar størrelse, et offer der går restløst op i en formel af de omstændigheder, der har været i vores liv. Gestaltterapien tror på, at mennesket er mere end det. At vi kan ændre vores liv og tage ansvar for det.

Kognitiv terapi

Kognitiv adfærdsterapi tager udgangspunkt i at vores føleleser ofte afhænger af de tanker, vi tænker. Angst er f.eks. en altovervældende følelse, men den eksisterer ikke "alene" - den kan være knyttet til tanker som: "Alle stirrer på mig ". "De kan se, at jeg er forkert". "Hvis jeg åbner munden nu, kan de høre hvor dum jeg er". Nedenunder alle disse negative automattanker, kan der ligge en underliggende kerneantagelse, der hedder: "Jeg er ikke ok, jeg er ikke så god som de andre".

Angst opleves ofte uforklarlig for den, der har den. Men når den enkelte bliver bevidst om de meget negative automatiske tanker, der er gået gennem hovedet, så bliver angsten meget mere håndgribelig. - Det er jo ikke underligt at være bange, når det er den slags tanker, der maler rundt i hovedet.

Det terapeutiske arbejde kan i dette tilfælde være at forsøge at hjælpe klienten med at nuancere tankerne. Ikke omprogrammere, som nogen tror, men at teste tankernes hold i virkeligheden. Det er at forholde sig spørgende til sine egne tanker for dermed at kunne omstrukturere til en mere nyanceret tankegang. For tanker er langfra altid sande - men blot tanker. Man lærer derigennem at finde alternative måde at tænke på - f.eks. "Jeg har mine fejl, og jeg er også et værdifuldt menneske".

Den overordnede tanke bag kognitiv adfærdsterapi er, at vi er en enhed af tanker, følelser, krop og adfærd, som gensidigt påvirker hinanden.

I kognitiv terapi kan man således gribe ind på alle fire områder. Griber vi ind via kroppen, når vi f.eks. går på en slankekur eller begynder at motionere, så ændres vores følelser og vores adfærd - og også tankerne om os selv.

Kognitiv terapi handler altså ikke kun om at ændre tanker. Det er en mangeartet fleksibel terapiform, som kan anvendes på mange forskellige måder.

Min personlige mening er dog den, at kognitiv terapi ikke er en særlig dybtgående terapi. Og til eksistentielle problematikker er den ikke anvendelig efter min mening. Den egner sig til en ”første ” ændring af adfærdsmønster – der hvor adfærden eller symptomet bliver problemet i sig selv.

Fx kan en fobi, som måske har dybereliggende årsager, have invaliderende konsekvenser for personen her og nu, således at fobien i dagligdagen skaber en hel kæde af nye problemer. Der kan kognitiv adfærdsterapi være effektiv i første omgang, men i min praksis står de kognitive værktøjer aldrig alene.

Man skal ikke fjerne et ”godt” symptom, før man ved hvad det er symptom på.

Facts om EFT

Min måde at arbejde i parterapien er inspireret af EFT-parterapien (Emotionsfokuseret Parterapi). Jeg har gennemført det første modul i EFT-uddannelsen, det såkaldte Externship - et 4 dages intensivt kursus i Emotionsfokuseret Parterapi (EFT). EFT er en evidensbaseret parterapiform, der grundlæggende bygger på tilknytningsteorien. Det vil sige, at vi også som voksne mennesker har et eksistentielt behov for at indgå i trygge relationer.

EFT er funderet i klart formulerede koncepter omkring voksen kærlig og problemer i parforhold. Disse koncepter er underbygget af empirisk forskning omkring tilknytning mellem voksne og kriser i parforhold.

EFT har gennem mere end 20 år været underlagt nøje empiriske undersøgelser, og er godkendt af American Psychological Association (APA) som empirisk understøttet metode til parterapi.

EFT er blevet afprøvet med par med mange forskellige former for problemstillinger.