Tvangsspisning- eller overspisning


Hvor 9 ud af 10 med anoreksi eller bulimi er piger/kvinder, er det min erfaring, at tvangsspiseren lige så ofte en mand. Han eller hun spiser for meget, for hyppigt og for kalorierigt. Personen kaster ikke op eller tvangsmotionerer som kompensation som bulimikeren, men bliver snarere mere og mere immobil. Tvangsspiseren bruger maden - bevidst eller ubevidst - som ensom belønning eller trøst eller erstatning for "noget". Hvad dette "noget" er, kan være ubevidst for personen selv, men det er blandt andet det, jeg prøver at hjælpe med at bevidstgøre for klienten i min behandling.


Tvangsspiseren kan ofte være ligeså optaget af at være slank og hader sin overvægt. Den tykke glade pige er oftest en myte og den facade, som den overvægtige nogle gange dækker sig bagved. Han eller hun har typisk forsøgt slankekure masser af gange - og mange gange med held. Problemet er, at det hele ofte bliver taget på igen. Med større og større håbløshed og mindre og mindre selvværd til følge.


Tvangspiseren er ligesom anorektiken meget synlig - han eller hun er tydelig i gadebilledet og oplever, at der bliver ofte kigget nedladende efter dem. Ofte tør de ikke spise offentligt af frygt for folks nedvurdende blikke og sommetider også tilråb. Så der er stor skamfuldhed inde bagved fedtpanseret.