Judith Warny - Psykoterapeut

Kognitiv terapi

Kognitiv terapi

Kognitiv adfærdsterapi tager udgangspunkt i at vores føleleser ofte afhænger af de tanker, vi tænker. Angst er f.eks. en altovervældende følelse, men den eksisterer ikke "alene" - den kan være knyttet til tanker som: "Alle stirrer på mig ". "De kan se, at jeg er forkert". "Hvis jeg åbner munden nu, kan de høre hvor dum jeg er". Nedenunder alle disse negative automattanker, kan der ligge en underliggende kerneantagelse, der hedder: "Jeg er ikke ok, jeg er ikke så god som de andre".

Angst opleves ofte uforklarlig for den, der har den. Men når den enkelte bliver bevidst om de meget negative automatiske tanker, der er gået gennem hovedet, så bliver angsten meget mere håndgribelig. - Det er jo ikke underligt at være bange, når det er den slags tanker, der maler rundt i hovedet.

Det terapeutiske arbejde kan i dette tilfælde være at forsøge at hjælpe klienten med at nuancere tankerne. Ikke omprogrammere, som nogen tror, men at teste tankernes hold i virkeligheden. Det er at forholde sig spørgende til sine egne tanker for dermed at kunne omstrukturere til en mere nyanceret tankegang. For tanker er langfra altid sande - men blot tanker. Man lærer derigennem at finde alternative måde at tænke på - f.eks. "Jeg har mine fejl, og jeg er også et værdifuldt menneske".

Den overordnede tanke bag kognitiv adfærdsterapi er, at vi er en enhed af tanker, følelser, krop og adfærd, som gensidigt påvirker hinanden.

I kognitiv terapi kan man således gribe ind på alle fire områder. Griber vi ind via kroppen, når vi f.eks. går på en slankekur eller begynder at motionere, så ændres vores følelser og vores adfærd - og også tankerne om os selv.

Kognitiv terapi handler altså ikke kun om at ændre tanker. Det er en mangeartet fleksibel terapiform, som kan anvendes på mange forskellige måder.

Min personlige mening er dog den, at kognitiv terapi ikke er en særlig dybtgående terapi. Og til eksistentielle problematikker er den ikke anvendelig efter min mening. Den egner sig til en ”første ” ændring af adfærdsmønster – der hvor adfærden eller symptomet bliver problemet i sig selv.

F.eks. kan en fobi, som måske har dybereliggende årsager, have invaliderende konsekvenser for personen her og nu, således at fobien i dagligdagen skaber en hel kæde af nye problemer. Der kan kognitiv adfærdsterapi være effektiv i første omgang, men i min praksis står de kognitive værktøjer aldrig alene.

Man skal ikke fjerne et ”godt” symptom, før man ved hvad det er symptom på.